Den 26. oktober 2022 holdt Oluf Jensen endnu et foredrag. Ca. 65-70 forventningsfulde tilhørere mødte op for at høre Olaf fortælle om Torvehandel og små gartnerier i Bjert. De store forventninger blev rigeligt indfriet. Med humor, engagement og mange historier fastholdt Olaf alle tilhørere i ca. 2,5 timer – godt gået.

Olaf har brugt utallige timer på at skaffe præcise oplysninger og billeder af personer, bygninger mm.
Navne som Trane, Lund, Fuglsang og Sørensen gik igen. De dyrkede især grøntsager, frugter og bær. De fleste af produkterne blev solgt på torvemarkeder i Kolding, og det var også en udfordring af få varerne fragtet.
Det var især i årene fra ca. 1920 og frem til begyndelsen af 1960`erne de små gartnerier trivedes. I løbet af 1960`erne blev konkurrencen fra supermarkeder for stor, og produktionen stoppede.
Det var et hårdt og slidsomt arbejde på markerne, og for at være klar til torvehandel begyndte arbejdsdagen meget tidligt.
De fleste af de markeder, hvor der blev dyrket grøntsager er i dag bebygget med parcelhuse. Det gælder f. eks Skrænten, hvor Høm Huse købte jord af Fuglsang og byggede en del huse i starten af 1070`erne.
Tilsvarende ejede Hans Sørensen bl.a. området, som i dag hedder Hasselvænget. Nogle af grundene blev solgt til RAFALU – Rasmussen, Falk og Lund.
Årene som gartner krævede hårdt og mange timers arbejde. Det økonomiske udbytte var svingende, men det gav en god indtægt at sælge jord til bebyggelse.
Stor tak til Olaf for endnu et rigtig godt foredrag.

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Undtagen når skolerne har fridage.
Julemarked i Bjert Gamle Brugs
Lørdag den 22. og søndag den 23. november 2025
Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder.
Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og nye medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.
Revyer i Bjert
Onsdag den 21. januar 2026 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole
Revyaftenen i januar 2025 blev en succes og et stort tilløbsstykke. Da mange kom på venteliste og flere har spurgt, om det ikke kan gentages. Heldigvis har revyholdet sagt ja til det – og det er vi meget glade for.
I 60’erne og 70’erne var der revy i teltet på sportspladsen. Senere flyttede revyen op i hallen, hvor den blev hovedattraktionen til de årlige borgerfester. Mange mennesker har gennem tiderne været involveret både på og udenfor scenen.
Sanne Fuglsang Hansen, Niller Haugaard Johansen, Torben Damkjær og Per Bertelsen har alle været med til at stå på scenen, skrive tekster og instrueret. De vil denne aften fortælle om de forskellige revyer, vise filmklip og synge med publikum.
Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.
CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty