
Møde med veloplagt forfatter
En meget veloplagt Svend Erik Brodersen fortalte i et to timer langt foredrag fakta og anekdoter om Kolding Sydbaner. Det gjorde han for knap 50 interesserede fra Bjert og Kolding, som havde fundet vej til aulaen på Sdr. Bjert Centralskole til foreningens første møde i sæsonen 2009-2010.
Foredraget var krydret med et væld af billeder fra den gamle bane, som indstillede driften i september 1948. Journalist Svend Erik Brodersen har gennem hele livet, siden han var barn, interesseret sig for jernbaner og togdrift. Han har opsamlet en enorm viden om og i tusindvis af effekter fra Kolding Sydbaner, som var nabo til hans barndomshjem i Vamdrup. Det er blevet til en bog, som udkommer i november. Den kan købes hos KLK, Kolding Lokomotiv Klub, som står for udgivelsen af bogen. Bogen, som er på over 300 sider, fortæller banens historie lige fra begyndelsen, da man planlagde banerne som smalsporede, anlægsarbejdet, personerne omkring banerne, stationerne og frem til den dramatiske lukning i 1948.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Undtagen når skolerne har fridage.
Foredraget er desværre aflyst!
Skamlingsbankeselskabet
Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole
Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.
Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.
Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.
CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty