Ole Schultz
Først fortalte Ole lidt om sig selv. Ole og Truels er tvillinger og født i 1948. Deres mor døde, da de var knapt et år gammel. Deres far, Erik Schultz var på det tidspunkt bestyrer på Haslevgården Sjælland. Elsebeth Schultz kom som husbestyrer på Haslevgården, hvorefter der opstod kærlighed til hinanden. Erik Schultz og Elsebeth Schultz flyttede til Westerbygård i 1950 og blev gift i 1952. Truels og Ole startede med at gå i Bjert/Binderup skole, og var med til at indvie Sdr. Bjert Centralskole. Ole var på Gerlev Idrætshøjskole, tog en landbrugsuddannelse på Bygholm Landbrugsskole sideløbende med at have plads på gårde. Rejste med IAEA (landboungdom) i et år til Canada og Australien. Siden 1973 forpagtet og haft egen gård i Nr. Bjert. Gården er lige blevet overtaget af deres datter og svigersøn. Desuden har Ole været service medarbejder ved Kolding Politi i 21 år, sideløbende med gården Vilhelmsminde.
Truels Schultz
Herefter fortalte Truels også lidt om sig selv. Han er uddannet politibetjent og har været kriminalassistent i 41 år. Desuden har Truels engageret sig meget i kommunal politik og været i Assens byråd i en årrække – både som almindeligt medlem og som borgmester. Senere er Truels blevet formand for diabetesforeningen og sælger apparater til måling af blodsukker fra eget firma.
Med et glimt i øjet fortalte de om, at de nogle gange blev kaldt for: Drengene fra Westerbygård. Det kunne de godt lide. Rigtige drengestreger kunne de også finde på.
Gården har tidligere ligget, hvor telefoncentralen senere blev bygget. I 1897 blev gården flyttet til den nuværende placering.
På gården var der mange mennesker. Elsebeth og Erik med deres fem børn: Birthe, Ole, Truels, Jenny og Else Marie, samt farfar Truels Schultz. Desuden et folkehold på: To karle, en fodermester og to piger. (Alle på kost og logi)
Ole og Truels fortalte om det store sociale liv, der var på gården. Det var altid spændende at komme i folkestuen. Der skete altid en masse med leg og spil.
Eriks Schultz far Truels Schultz døde i 1976 – 89 år gammel, han blev boende på Westerbygaard til sin død. Erik Schultz dør 3. juni 2008 – 89 år gammel. Elsebeth er nu 95 år og har det godt. Bor på Munkensdam Plejecenter i Kolding.
Westerbygård blev i 2019 solgt til Kolding Kommune, som senere har solgt den videre til private.
Tak for en god aften.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Egebotøsen. En fantastisk barndom på plejehjemmet, Egebo.
Onsdag den 25. september 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole
Elisabeth Bjerrum Madsen voksede op på Egebo, og hun holder et foredrag om en meget anderledes barndom. Beboerne var hendes legekammerater og bedsteforældre, og personalet lod hende være med i deres arbejde. Plejehjemmet var en kæmpestor legeplads med masser af spændende rum og ting at lege med.
Det handler også om et erhverv, som stadigvæk findes, men har undergået store forandringer