Binderup badehotel
Om Mikkelsens badehotel og
barndom i dyrlægeboligen
I foreningens Årsskrift 2015 fortæller Herlev Haugaard Jepsen erindringer fra sine oplevelser som dreng ved Binderup Strand, hvor han i mange år tilbragte sommerferien på campingpladsen neden for ”Binderup badehotel”. Det var et sommerpensionat, som trak gæster helt fra København. Christian Holdt fortæller historien om den gamle smedje i Agtrup. I ca. 150 år lå der på hjørnet af Nørrevænget og Stenderupvej en smedje med tilhørende beboelse. Lisbet Lykke Nielsen fortæller erindringer fra sin barndom i dyrlægeboligen på Kirkevej i Bjert, hvor hun voksede op sammen med sine tre søskende. I årsskriftet kan du også læse om arbejdet i arkivet og foreningens aktiviteter i året der gik.
Dyrlægefamiliens børn

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Julemarked i Bjert Gamle Brugs

Lørdag den 22. og søndag den 23. november 2025

Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder.

Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og nye medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.

Revyer i Bjert

Onsdag den 21. januar 2026 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole

Revyaftenen i januar 2025 blev en succes og et stort tilløbsstykke. Da mange kom på venteliste og flere har spurgt, om det ikke kan gentages. Heldigvis har revyholdet sagt ja til det – og det er vi meget glade for.

I 60’erne og 70’erne var der revy i teltet på sportspladsen. Senere flyttede revyen op i hallen, hvor den blev hovedattraktionen til de årlige borgerfester. Mange mennesker har gennem tiderne været involveret både på og udenfor scenen.

Sanne Fuglsang Hansen, Niller Haugaard Johansen, Torben Damkjær og Per Bertelsen har alle været med til at stå på scenen, skrive tekster og instrueret. De vil denne aften fortælle om de forskellige revyer, vise filmklip og synge med publikum.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty