En rejse i tid og sted med Kolding Sydbaner

 

 

 

Et stort tilløbsstykke.
Ca. 140 mennesker mødte op på Bjert Skole den 2. oktober 2019 for at høre Svend Erik
Brodersen fortælle om Kolding Sydbaner.
En meget veloplagt S.E. Brodersen fortalte indledningsvis om historien bag Kolding
Sydbaner, hvor togene kørte fra 1911 til 1948. Banerne har to grene: Kolding – Hejlsminde
og Kolding -Vamdrup. Denne aften koncentrerede Brodersen sig om strækningen Kolding -
Hejlsminde.
Togene blev brugt til personbefordring, derudover blev der transporteret store mængder af
roer ind til saftstationen i Kolding. Ligesom der også blev fragtet fisk fra Bjert Strand og
mange m3 træ fra Stenderup Skovene til Kolding. Sydbanen havde altså på flere områder
stor betydning for området.
Brodersen tog os med på en togtur med afgang grundlovsdag 1947 fra Kolding over Sdr.
Bjert, Varmark, Dalager, Skamlingsbanken, Sjølund, Hejls for at slutte i Hejlsminde. Der
blev vist en række billeder set fra kupevinduet af de enkelte stationer og trinbræt. Der er stor
lighed mellem flere af stationerne. Flere af disse gamle stationsbygninger står stadig som
flotte bygninger og er med til at fortælle en del af historien.
Denne spændende tur sluttede i remisen i Hejlsminde med en fortælling om det drama, der
lå bag lukningen af Kolding Sydbaner den 30. september 1948.

 

 


 

 

 

 


 Bjert Kalender 2020

Kalenderen kan købes ved henvendelse i lokalarkivet på Vesterløkke 10, i Rema 1000 og på Shell-tanken, fra tirsdag den 26 november 2019. Den er med billeder fra husmandssteder Bjært Sogn, Agtrupvig og Bjert/Binderup Strand. Prisen er 50 kr.

 

Bliv medlem og modtag indbydelser til arrangementer og foreningens årsskrift

OBS!
Husk at give foreningen besked når du får ny mailadresse. Hvis du fortsat ønsker at modtage nyhedsmail fra foreningen.

Lokalarkivet er åbent

torsdage kl. 15-17