Onsdag den 17. januar kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole.

Torben Falk fortalte om dette enestående forsvarsanlæg Sikringsstilling Nord, som tyskerne byggede tværs over Sønderjylland fra Hoptrup i øst og via Toftlund til Skærbæk i vest under 1. Verdenskrig 1916 – 1918. Anlægget skulle forhindre 100.000 englændere fra bl.a. Esbjerg at angribe Tyskland fra Nord. Det bestod af 900 bunkers og 40 batterier, heraf 6 stk. 24 cm skibskanoner over en strækning på 50 km og hørte til et af verdens sværeste forsvarsanlæg. Foredraget er bygget op over PowerPoint med tegninger og billeder derfra.

Et velbesøgt og inspirerende foredrag.

 

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

 

Med Ib Doctor på tur gennem Sdr. Stenderups historie

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Med Ib Doctor, som fortæller, kommer vi en tur rundt i det gamle Sdr. Strenderup med fortællingen om branden i 1807 – fortællingen om Else Sofie Bech fra sognets største gård - hun blev 101 år, og som simpel bondekone oplevede sit barnebarn Hans Bech blive kongelig balletdanser. Endvidere vil Ib fortælle om skoleleder Niels Peter Hansen Berg, der var leder af Sdr. Stenderup Skole fra 1865 til 1920 - og om den triste skæbne der overgik familien Grøn, da to af deres drenge druknede ved Gl. Ålbo.

Entre inkl. kaffe/kage

Medlemmer 40 kr. pr person

Ikke medlem 60 kr. pr person