Brandsøs historie

Pia Viscors store viden om Brandsøs historie kunne ca. 70 fremmødte nyde i hendes spændende
fortælling den 6. november 2019.
Pias forfædre har boet på øen fra 1733 og frem til 1892. Fortællinger gennem generationer har Pia
samlet – hertil kommer Pias store research arbejde, hvilket sammenlagt giver et stort overblik
over øens historie og livsvilkår for øens beboere.
Især 3 begivenheder fortalte Pia om: Svenskekrigen, pestkarantænestation og oversvømmelsen.
I 1657 stod den svenske konge Karl 10. Gustav med sin hær i Polen, da han modtog en
krigserklæring fra Danmark. Hurtigt stod hans hær i Jylland, og i isvinteren 1657 -58 gik den med
6.500 ryttere og 2.500 fodfolk over isen fra Hejls til Brandsø, hvilket kom helt bag på den danske
hær, som led meget store tab. Kort efter stod den svenske hær i København, og Danmark led et
sviende nederlag og måtte indgå den ydmygende Roskildefred 26. februar 1658, hvor vi afstod
Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen og Bornholm. Krigen påvirkede livsvilkårene meget for
Brandsøs beboere.
I årene 1709 – 1014 florerede pesten især på Sjælland og nogle omliggende øer. For at hindre at
pesten bredte sig, lavede man pestkarantænestationer på 7 forskellige øer – bl.a. Brandsø. Her
kunne mandskab fra skibe blive pålagt at opholde sig 40 dage for ikke at bringe smitten videre. Det
forlyder fra en embedsmand fra Odense, at man kan takke karantænestationen på Brandsø for, at
pesten ikke bredte sig til Fyn og Jylland.
Beboerne på Brandsø oplevede i 1872 den største oversvømmelse nogen sinde. Vandet steg 3
meter, hvilket betød, at langt den største del af øen blev oversvømmet. Det fik katastrofale følger
for beboerne. Huse og marker blev ødelagt, og nøden stod for døren. Staten pålagde alle at
bidrage til en pulje, der skulle hjælpe beboere på de øer, der blev hårdt ramt af oversvømmelsen.
De mest velhavende skulle betale mest. Fordelingen af disse midler var vanskelig, da der var alt for
få penge. Hovedprincippet i fordelingen var den, at de fattige skulle hjælpes mest i forhold til
deres tab, og de mere velstående mindre. F. eks fik lensgreven på Wedellsborg ikke del i denne
pulje. En form for den tids socialhjælp.
Tak for en meget interessant og spændende fortælling om Brandsøs historie, men også om de
mange barske skæbner, som er en del af øens historie.