En flot og spændende aften på Skamlingsbanken


 

Onsdag den 16. maj 2018 havde vi sæsonens sidste arrangement. Det blev afholdt på Skamlingsbanken i den skønneste varme og solrige maj aften.

Morten Teilmann-Jørgensen er formidlingsansvarlig på Kongernes Jelling og har medvirket til formidlingsplanerne for Skamlingsbanken i fremtiden. En særdeles veloplagt Morten Teilmann-Jørgensen fortalte om Skamlingsbankens ca. 150 årige historie, mens han førte os rundt i området Han gjorde bl.a. ophold ved talerstolen og fortalte så levende, at vi kunne forestille os møder med mange tusinder tilhørere siddende på skråningerne. Også klokkestablens historie blev fremhævet. Herefter gik vi op ad bakken til restauranten, hvor vi nød kaffe, boller og kage.  Efter kaffepausen viste Morten en række billeder af det planlagte formidlingscenter. Der har været store forhindringer undervejs, men nu ser det ud til at lykkes, så det nye formidlingscenter kan stå færdigt i 2020 – eller kort herefter. Denne dejlige maj aften havde 50 Bjert-borgere valgt at tilbringe på Skamlingsbanken.

 

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

 

Billedaften og generalforsamling

Onsdag den 26. februar 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Hans Peter Jørgensen vil fortælle og vise billeder fra sin barndom – og specielt fra sin barndoms vej, Skarre Strandvej i Agtrupvig. En beretning om spændende mennesker, sjov med kammeraterne og ikke mindst drengestreger i en spændende og storslået natur ved Kolding Fjord.

Efter fortælling og visning af billeder er der generalforsamling.