Årets første arrangement i Lokalhistorisk Forening var en gentagelse af sidste års revyaften, hvor vi måtte sætte fok på venteliste. Alle pladser var fyldt igen i år.
 
Det var de samme 7 personer af kreative idéfolk og ildsjæle, der i år førte os igennem revyperioden in Sdr. Bjert fra 1977 og frem: Per Bertelsen, Niels Peter Johansen, Sanne Fuglsang og Torben Damkjær. Hanse Rørbæk sørgede for musik akkompagnement på guitar. Nico Schierning stod for video og billeder, og Per Horup for lyden. En blanding af gamle revynumre, de selv fremførte og videoklip. Det var ikke blot sjovt og underholdende, men gav også tilskuerne en indsigt i den store kreativitet, det kunstneriske talent og lokale engagement, der har præget Sdr. Bjert i perioden siden slutningen af 1960'erne. Flere revynumre er i årenes løb solgt til større revyer i landet og dermed været med til at markere Sdr. Bjert som arnested for kreativitet og talent. Lige en aften i lokalhistorisk ånd. Vi fejrede den gode stemning med et glas vin og snacks i pausen.
 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Skamlingsbankeselskabet

Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole

Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.

Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 

 
 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty