Åbent hus på Lokalarkivets Dag, lørdag den 12. november 2011, var velbesøgt. 65-70 medlemmer og andre interesserede fandt vej til lokalarkivet, enten for at sikre sig et eksemplar af Bjert Kalender 2012 eller se den nye udstilling
med temaet "Gårde i Bjert", eller måske begge dele.
Temaet i Bjert Kalender 2012 er Bjert som del af et landbrugsland. Kalenderen viser billeder af 12 af de mange gårde i lokalområdet. Billederne, som for de flestes vedkommende er gamle luftfotos, ledsages af en kort fortælling om de enkelte gårdes historie og ejerforhold.
Den nye plancheudstilling i arkivet følger op på temaet i kalenderen. Udstillingen omfatter ca. 30 gårde i Bjert med før og nu billeder og en kort fortælling om de enkelte ejendomme.
Louis Grundall Jepsen var en af de mange, der på åbent hus-dagen sikrede sig et eksemplar af Bjert Kalender 2012.
Arkivet ligger inde med nogle få eksemplarer, som nu kan købes for 25 kr. stk.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Undtagen når skolerne har fridage.
Skamlingsbankeselskabet
Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole
Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.
Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.
Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.
CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty