Vækkelse og liv i Sdr. Bjert 1889-1989,
Udgivet af Sdr. Bjert Menighedsråd i anledning af 100-året for vækkelsen i Sdr. Bjert februar 1889.
Pris: 25 kr. plus evt porto

Sdr. Bjert kirke ligner mange andre landsbykirker i Danmark,
men den rummer et væld af historier fra sine 800 år. For den har oplevet meget: krige og ødelæggelser, genopbygninger og udsmykninger, reformationen, Trediveårskrigen, de sønderjyske krige og verdenskrigene. Og vor rige tid. Alle perioder har sat deres spor i kirken.
Mange forskellige mennesker er gået ind og ud gennem dens porte. Hvem var de, og hvordan levede de? Hvordan var deres kristendomsforståelse? Denne bog fortæller ikke bare om præsterne, hvoraf en døde af pest,en anden faldt som sørøver i Norge.
Den fortæller også om kirkeværgerne, degnene, organisterne og graverne. De fleste endte deres dage på kirkegården i Sdr. Bjert.
I denne bog har Holger Lissner samlet alt, hvad han har kunnet finde
om kirkens historie og menneskene omkring den
og vist, hvordan den store historie, Danmarks og verdens historie, kan gribe ind og sætte sine spor i en landsbykirke,
synlige for enhver, der bruger sine øjne.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Undtagen når skolerne har fridage.
Astrid Dinesen og generalforsamling
Onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole
Astrid Dinesen, der er født og opvokset i Sdr. Bjert, holder foredrag om ”Mit liv med polio”. Astrid blev ramt af polio i den sidste store polioepidemi i Danmark i 1952 - 53. Der vil blive vist billeder i tilknytning til fortællingen.
Efter fortælling og visning af billeder er der generalforsamling.
Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.
Skamlingsbankeselskabet
Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole
Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.
Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.
Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.
CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty