Om Mikkelsens badehotel og
barndom i dyrlægeboligen
I foreningens Årsskrift 2015 fortæller Herlev Haugaard Jepsen erindringer fra sine oplevelser som dreng ved Binderup Strand, hvor han i mange år tilbragte sommerferien på campingpladsen neden for ”Binderup badehotel”. Det var et sommerpensionat, som trak gæster helt fra København. Christian Holdt fortæller historien om den gamle smedje i Agtrup. I ca. 150 år lå der på hjørnet af Nørrevænget og Stenderupvej en smedje med tilhørende beboelse. Lisbet Lykke Nielsen fortæller erindringer fra sin barndom i dyrlægeboligen på Kirkevej i Bjert, hvor hun voksede op sammen med sine tre søskende. I årsskriftet kan du også læse om arbejdet i arkivet og foreningens aktiviteter i året der gik.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert
Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole
Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.
Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.
Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder. Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.
Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.
Julemarked i Bjert Gamle Brugs
Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023
Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.