En aften med billeder

Foreningen startede møderækken i 2010 med en billedaften på skolen i januar. Billedet med konfirmanderne var blot et af mange billedBjert-konfirmanderer, som lokalarkivet viste den aften. På nogle af billederne manglede arkivet navne på en eller flere personer, på andre billeder kendte vi hverken tid eller sted. Men med hjælp fra de fremmødte blev der sat navne på rigtig mange "ukendte" ansigter.
Billedet til højre har arkivet fået af Preben Bengaard, Kolding. Han er født på Bengaard i Agtrup og billedet viser konfirmandholdet fra Sdr. Bjert Kirke 1936.
De eneste konfirmander Preben Bengaard kendte navnene på, var hans faster, Anne Marie Bengaard, som er nr. 3 fra venstre i bageste række, og Sigrid Pedersen, senere gift Kruse. Hun står yderst til højre i midterrækken.
På billedet ovenfor studeres de fremlagte billeder flittigt af nogle af mødedeltagerne.

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert

Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.

Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.

Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder.  Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.

Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.

 


 

Julemarked i Bjert Gamle Brugs

Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023

Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.