Forretningsliv i Bjert

Fra billedaften 20. januar 2011Anna Marie Kehlet og Anne-Margrethe Staugaard fortalte om forretningsliv i det gamle Sønder Bjært Sogn.

En aften med billeder fra
forretningslivet i det gamle sogn
Trods hård konkurrence fra VM-håndbold på TV havde foreningen en velbesøgt aften med billeder i skolens aula torsdag den 20. januar 2011. Knap 30 fandt vej til foreningens første arrangement i det nye år.
Det var en billedaften med focus på forretningslivet i Sdr. Bjert sogn op igennem tiderne, billeder fra både før og nu om forretningsliv og mindre håndværksvirksomheder i sognet. Og sognet betyder her selvfølgelig også Agtrupskov, Binderup og Bjert Strand. Aftenens to fortællere var Anna Marie Kehlet og Anne-Margrethe Staugaard.
Efter denne aften er ingen i tvivl om, at Vesterløkke har været det absolutte hovedstrøg i sognet. På Vesterløkke kunne man førhen både gå til slagteren og handle i varehuset Tatol. Og på Vesterløkke huserede førhen både en snedker, en karetmager, en sadelmager, et tømrerfirma med eget savværk, en skrædder og to tøj- og modebutikker. 

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert

Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.

Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.

Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder.  Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.

Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.

 


 

Julemarked i Bjert Gamle Brugs

Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023

Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.