Genforeningsmuseet

Besøg på Genforeningsmuseet

Leif Thomsen - yderst til venstre - guidede foreningens medlemmer rundt på Genforeningsmuseet. Derefter ses fra venstre Morten Bøge, foreningens nye formand, Hans Jørgen Pedersen og Steen Andersen.

Besøg på Genforeningsmuseet
I sin egenskab af ny formand havde Morten Bøge fornøjelsen at byde velkommen til foreningens sidste arrangement i sæsonen 2009-2010, da en pæn flok deltog i turen til Genforenings- og Grænsemuseet i Taps.Genforeningsbrønden
Her fik de en guidet rundvisning af tdl. skoleinspektør Leif Thomsen, som også er medlem af museets bestyrelse. Han startede med at give deltagerne et historisk tilbageblik på de mange fortrædeligheder, landsdelens befolkning måtte igennem i alle årene fra 1864 og frem til de stemte sig hjem til Danmark igen i 1920. 
Til sommer er 90 siden, kong Christian X foretog det historiske ridt på den hvide hest over den gamle landegrænse ved Frederikshøj syd for Taps. Den grænse som i 56 år havde skilt Sønderjylland fra Danmark. På det lille museum i Taps er de i fuld gang med at planlægge en stor genforeningsfest, som skal finde sted på 90-års dagen, den 10. juli. Samtidig markeres museets 15 års fødselsdag.
På rundvisningen fik deltagerne også fortællingen om den gamle Genforeningsbrønd - billedet til højre, en af de mange seværdigheder på museet. Brønden blev i sin tid håndsmedet af en fynsk smedemester og hans svend til minde om genforeningen. Det tog dem 14 måneder at lave den. I mange år stod brønden på Grand Hotel i Odense. I dag har den fået en fornem placering i Genforenings- og Grænsemuseet.

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert

Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.

Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.

Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder.  Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.

Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.

 


 

Julemarked i Bjert Gamle Brugs

Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023

Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.