I historiens fodspor

Byvandring - Egebo

Foreningen var med i Lokalhistoriens Dag, der i 2009 henvendte sig til alle 5. klasser ved skolerne i Kolding Kommune. Bag dagen stod Lokalhistorisk Udvalg, som er paraply for de lokalhistoriske foreninger, stadsarkiv og museer i kommunen. Med initiativet ønskede Lokalhistorisk Udvalg at udbrede elevernes kendskab til deres eget lokalområde.
Dagen var 9. september, men da den faldt sammen med forberedelserne til Sdr. Bjert Centralskoles 50 års jubilæum, Blev aktiviteten for 5. klasserne i Bjert først genemført onsdag den 23. september.
Arrangementet havde form som en byvandring. Lokalhistorisk Forening havde tilrettelagt en rute med overskriften "Fra kro til kro" fra det forsvundne Agtrup Kro og Gæstgiveri, nu Rema 1000, på Løgervej til Sdr. Bjert Kro på Gl. Bjært. Efter aftale med skolen blev ruten kortet af og bestod af følgende hovedpunkterne: Sdr. Bjert Kro, Mejeriet og Plejecenter Egebo.
De tre ejendomme har alle en spændende historie. Til kroen var for 50 år siden knyttet både bageri, købmandshandel og krolade, Mejeriet er ikke længere mejeri men er blevet kulturhus, og Egebo var i tidernes morgen vært for Sdr. Bjert Kommune, som havde kommunekontor i kælderetagen i den gamle hovedbygning. På ruten mellem de tre hovedpunkter kom deltagerne bl.a. forbi sadelmager Andersen, tømrer Falk, skrædder Ellegaard, karetmager Schousboe, BP-Kiosken og Tatol. Ingen af disse virksomheder eksisterer længere. Guider og fortællere på turen, der blev runder af med et kort besøg i lokalarkivet, var Jørgen Føns, Anne-Margrethe Staugaard, Hans Peter Jørgensen og Morten Bøge.
Byvandringen den 23. september var alene for skoleeleverne. Foreningen har planer om på et senere tidspunkt at arrangere byvandring for medlemmerne og andre interesserede. Lokalhistoriens Dag blev i 2009 afviklet for første gang, men det er siden blevet en årligt tilbagevendende begivenhed.Jørgen Føns fortæller om Tatol
På billedet herunder fortæller Jørgen Føns om den nedlagte Tatol-forretning på Vesterløkke. På billedet øverst fortæller Hans Peter Jørgensen (med rygggen) til om Egebo.

 


 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert

Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.

Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.

Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder.  Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.

Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.

 


 

Julemarked i Bjert Gamle Brugs

Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023

Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.