I 100-året for kvindernes valgret
Foreningen fik en god start på den nye mødesæson med et foredrag på Sdr. Bjert Centralskole torsdag den 8. oktober 2015 med Erik Voss, tidligere lektor ved IBC Kolding. Ca. 50 medlemmer og andre interesserede deltog. Emnet var "I 100-året for kvindernes valgret". Kvinderne fik stemmeret og valgret til folketing og landsting ved grundloven af 5. juni 1915, men forud var gået årtiers kamp. En engageret og veloplagt Erik Voss bladrede i historiebøgerne og gjorde i billeder og tekst, krydret med anekdoter og citater, status over det historiske forløb og situationen lige nu. Erik Voss er medlem af bestyrelsen i Historisk Samfund for Sydøstjylland og tidligere lærer i historie, filosofi og dansk.
Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17
Torvehandel og små gartnerier i Sdr. Bjert
Onsdag den 22. november 2023 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole
Vi har bedt Olaf Jensen om at holde foredraget igen. Mange ting i foredraget er det samme som sidst, men der er også nye områder.
Når vi har bedt Olaf om at gentage sit foredrag, er det fordi, vi gerne vil optage det med billeder og lyd, så vi har det opbevaret for fremtiden.
Foredraget handler om nogle af de små gartnerier i Bjert. Olaf har snakket med mange mennesker og studeret forskellige kilder. Alt dette har Olaf samlet til et stort og nuanceret billede af de små gartnerier i Bjert.
Da foredraget er en gentagelse, er der gratis entre.
Julemarked i Bjert Gamle Brugs
Lørdag den 25. og søndag den 26. november 2023
Der er tradition for julemarked i Bjert Gamle Brugs med mange forskellige boder. Lokalhistorisk Forening har også en stand, hvor vi gerne tager en snak med alle interesserede – både nuværende og kommende medlemmer. Vi har et udvalg af årsskrifter, kalendere og bøger, som vi præsenterer og sælger.