Et lokalarkiv, som f. eks. Lokalarkivet i Bjert, er et lokalt dokumentationscenter for historie. Her kan enhver borger få adgang til en lang række  kilder og arkivalier, enten i kopiform eller som originaldokumenter.
På siden her finder du internet-adressen på andre lokalarkiver i Kolding Kommune og på større landsdækkende databaser, som kan være interessante for folk med lokalhistorisk interesse og folk der f. eks. arbejder med slægstforskning.


Kolding Stadsarkiv  indsamler og opbevarer papirer, fotos med videre, der fortæller om Koldings og Koldingegnens historie.

Kongeåmuseet  og de lokale arkiver i den tidligere Vamdrup Kommune.
 
Lokalhistorisk Forening og Arkiv  for Hejls og Hejlsminde.

SLA  Sammenslutningen af Lokalarkiver, som har kontor i Vejle, samler arkivfolk fra hele landet i bestræbelserne på at højne kvaliteten i arbejdet med bevaring af den fælles kulturarv, f. eks. ved ensartet registrering.

Statens Arkiver  indsamler og bevarer historiske kilder og stiller dem til rådighed for offentligheden. Hjemmesiden indeholder links til de forskellige landsarkiver.

Statsbiblioteket  er universitetsbibliotek for Aarhus Universitet og forsyner universitetet med informations- og dokumentationsmaterialer til brug for undervisning og forskning. Statsbiblioteket er indgangsportal til flere store danske databaser.

Kort & Matrikelstyrelsen her finder du bl.a. en kæmpedatase over kortlægning af hele Danmark i forskellige detaljeringsgrader, både gamle og nye kort.

Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Den har ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter: fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer.

danmarkshistorien.dk - en hjemmeside udarbejdet af historikere og arkæologer fra Aarhus Universitet. Her finder du oplysninger om Danmarks historie fra oldtiden og til i dag, fordelt på emner, personer og begivenheder. Siden opdateres løbende med nye artikler og features.

Historisk Atlas - en hjemmeside, som henvender sig til turister, undervisere og andre med interesse for historien. Her får du nem adgang til Region Syddanmarks varierede kunst- og kulturhistoriske landskaber. Efterhånden er der en del lokaliteter fra Bjert og fra Kolding-området i det hele taget, og siden er til stadighed under opbygning. Den lokalhistoriske kulturarv formidles på en let tilgængeligt og engagerende måde. Kulturarven ligger spredt ud over landskabet som punkter i form af gravhøje, herregårde, gamle landsbyer eller industrialderens monumenter.

 

link til manual for cmsimple

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

 

Med Ib Doctor på tur gennem Sdr. Stenderups historie

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Med Ib Doctor, som fortæller, kommer vi en tur rundt i det gamle Sdr. Strenderup med fortællingen om branden i 1807 – fortællingen om Else Sofie Bech fra sognets største gård - hun blev 101 år, og som simpel bondekone oplevede sit barnebarn Hans Bech blive kongelig balletdanser. Endvidere vil Ib fortælle om skoleleder Niels Peter Hansen Berg, der var leder af Sdr. Stenderup Skole fra 1865 til 1920 - og om den triste skæbne der overgik familien Grøn, da to af deres drenge druknede ved Gl. Ålbo.

Entre inkl. kaffe/kage

Medlemmer 40 kr. pr person

Ikke medlem 60 kr. pr person