Egebotøsen

En fantastisk barndom på Egebo Plejehjem

Elisabeth Bjerrum Madsen fortalte inspirerende, veloplagt og humoristisk om sin barndom og opvækst på Egebo den 25. september 2024. Elisabeth er datter af det tidligere bestyrerpar Martha og Ole Rasmussen. Det var gennemgående i fortællingen, at Elisabeth kunne se tilbage på en fantastisk barndom. Mange af beboerne var langt mere friske, end vi ser i dag, hvilket gav mange spændende muligheder for gode snakke, spil og hyggelige stunder. Der blev ofte arrangeret ture, hvor beboere, personale og familien Rasmussen deltog.

Der var mange muligheder for spændende lege vidt forskellige steder i det store hus– f.eks. i kælderen, hvor rester af medicin i perioder stod. Den gik vist ikke i dag?

Blandt de interesserede tilhørere, var der også flere tidligere ansatte, der med smil på læben kunne nikke genkende til Elisabeths historier og tænke tilbage på en god tid.

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Staldgården Gestapos hovedkvarter i Syd- og Sønderjylland

Onsdag den 2. april 2025 kl. 16.00 – 18.00 Staldgården 1, Kolding

Bemærk – det er om eftermiddagen, og vi mødes ved Staldgården

Besøget vil omfatte følgende:

  • En guide præsenterer udstillingen ”1943 – Gestapo kommer.” Der fokuserer på personlige fortællinger fra de modstands- og Gestapos folk, der havde deres gang på Staldgården.
  •  
  • Zelle II er fuldstændigt uberørt siden krigen sluttede, og man kan stadig se navnene, som modstandsfolkene ridsede ind i væggen. Vi vil opleve en af de digitale fortællinger om de personer, der var i cellen og på Staldgården under besættelsen.
  •  
  • ”Forhøret” er baseret på erindringer fra nogle af de modstandsfolk, der var i forhør hos Gestapo på Staldgården. Forhøret er indrettet i det lokale, hvor Gestapo havde deres kontor.
  •  
  • Som afslutning på besøget vil kulturarvschef Steen Lunbye fortælle om Museum Kolding og visionerne for Staldgården for de næste 5 – 10 år
  • .

Da der er begrænset antal pladser til dette arrangement i alt 40 personer opfordrer vi, at I reserverer billetter til dette arrangement ved at sende os en mail til lokalhistorisk@bjert.dk. Hvis I ikke har mulighed for at sende en mail, kan I aflægge os et besøg eller ringe til arkivet i åbningstiden torsdage kl. 15 – 17 på tlf. 75526091.

Kun for medlemmer!

Sidste tilmelding for arrangementet er tirsdag den 25. marts 2025.

I betaler for billetter ved Staldgården 1. Pris 40,00 kr. for medlemmer.

Håber det har vakt din/jeres interesse.

På gensyn!

 
 
 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty