Login

Side administration.

Venligst indtast password.

!!! JavaScript og Cookies skal være aktiveret !!!
User (optional):

Password:


 

Museumsinspektør Anders Hartvig

 

Der er næppe nogen beboere i Sdr. Bjert, der ikke ved selvsyn har set det arbejde, der har været i gang med udgravningerne på markerne ved Vesterbygård og i ”Lægens baghave”.
Onsdag den 23.02. 2022 kunne man i skolens aula høre museumsinspektør Anders Hartvig fra Museum Sønderjylland fortælle om udgravningerne.
Anders Hartvig var selv en del af udgravningsteamet, og ved hjælp af kort og billeder førte han meget dygtigt de ca. 40 tilhørere helt tilbage til vikingelandsbyen.
Marken mellem indkørslerne til Bjergagergård og Vesterbygård har aldrig været pløjet, og netop derfor kan vi efterkommere få et helt unikt billede af tidligere bebyggelser i vores landsby.
Bjert er nævnt på et kort første gang år 1280 - som Biarth.
Landsbyen er dog meget ældre. Man har i udgravningerne fundet træstolpehuller, der viser, at der har været mindst 3 gårde med hver en eller flere økonomi - og grubehuse. Der er fundet bl.a. glasperler, keramik, smykker samt vævestykker, og fundene dateres helt tilbage til 700 – 800tallet – altså Vikingetiden.
Udgravningerne viser, at i Vikingetiden er man startet med at bygge på toppen af marken, og i de efterfølgende mange århundreder helt frem til senmiddelalderen og renæssancen har man været ihærdig med hele tiden at bygge det samme sted, dog sådan at man med tiden er flyttet længere og længere ned mod vejen. Som Anders Hartvig humoristisk udtalte: ”Ærgerligt for arkæologerne, men det viser bare, at de har været meget dynamiske”.
Efter en meget spændende aften med en særdeles dygtig kommunikator og en meget større viden om landsbyen Sdr. Bjert igennem tiderne, kunne vi fortsætte med generalforsamlingen.

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

 

Med Ib Doctor på tur gennem Sdr. Stenderups historie

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Med Ib Doctor, som fortæller, kommer vi en tur rundt i det gamle Sdr. Strenderup med fortællingen om branden i 1807 – fortællingen om Else Sofie Bech fra sognets største gård - hun blev 101 år, og som simpel bondekone oplevede sit barnebarn Hans Bech blive kongelig balletdanser. Endvidere vil Ib fortælle om skoleleder Niels Peter Hansen Berg, der var leder af Sdr. Stenderup Skole fra 1865 til 1920 - og om den triste skæbne der overgik familien Grøn, da to af deres drenge druknede ved Gl. Ålbo.

Entre inkl. kaffe/kage

Medlemmer 40 kr. pr person

Ikke medlem 60 kr. pr person