Velbesøgt åbent hus
Foreningen havde lørdag den 9. november et velbesøgt åbent hus-arrangement med præsentation og salg af Bjert Kalender 2014. Mange, både medlemmer og andre lokalhistorisk interesserede, fandt vej til Lokalarkivet. Familien Rasmus Dall 1901
Den nye årskalender indeholder 12 stemningsbilleder fra sognet, som f. eks. Rasmus Dall med fru Marie og sønnen Ole foran skomagerhuset på hjørnet af Vesterløkke og Skartvedvej. Billedet er fra starten af 1900-tallet, og få år efter startede han frugtplantagen på den modsatte side af vejen. Kalenderen er i A4-format i en kraftig papirkvalitet, og prisen er 100 kr.
Den populære bog ”Skoleliv i Bjert - fra landsbyskoler til centralskole" har været udsolgt, men kan nu købes igen. Bogen, som fortæller skolevæsnets historie i Bjert, er fyldt med personlige erindringer fra både elever og lærere. 
Samtidig med præsentationen af den nye årskalender åbnede foreningen en ny plancheudstilling, som i tekst og billeder fortæller om dagligvarehandelen i Bjert gennem tiderne. Udstillingen koncentrerer sig om de tre brugsforeninger i Bjert, Agtrupskov og Bjert Strand. De to sidstnævnte er længst nedlagt. Hovedparten af billederne i denne udstilling er hentet i lokalarkivets efterhånden righoldige samling af billeder, men der er også lånt en del billeder hos private.
Bjert Kalender 2014 og bogen om Skoleliv i Bjert kan købes i Lokalarkivet.  

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Revyer i Bjert

Onsdag den 21. januar 2026 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole

Revyaftenen i januar 2025 blev en succes og et stort tilløbsstykke. Da mange kom på venteliste og flere har spurgt, om det ikke kan gentages. Heldigvis har revyholdet sagt ja til det – og det er vi meget glade for.

I 60’erne og 70’erne var der revy i teltet på sportspladsen. Senere flyttede revyen op i hallen, hvor den blev hovedattraktionen til de årlige borgerfester. Mange mennesker har gennem tiderne været involveret både på og udenfor scenen.

Sanne Fuglsang Hansen, Niller Haugaard Johansen, Torben Damkjær og Per Bertelsen har alle været med til at stå på scenen, skrive tekster og instrueret. De vil denne aften fortælle om de forskellige revyer, vise filmklip og synge med publikum.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 

Astrid Dinesen og generalforsamling

Onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Skole

Astrid Dinesen, der er født og opvokset i Sdr. Bjert, holder foredrag om ”Mit liv med polio”. Astrid blev ramt af polio i den sidste store polioepidemi i Danmark i 1952 - 53. Der vil blive vist billeder i tilknytning til fortællingen.

Efter fortælling og visning af billeder er der generalforsamling.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 
 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty