Snakken blandt naboerne i AgtrupskovDramaet i Agtrupskov i efteråret 1958
Foreningens Årsskrift 2017 byder traditionen tro på flere interessante artikler med afsæt i det gamle sogn. Hans Peter Jørgensen har på Stadsarkivet fundet billeder og avisudklip fra Kolding Folkeblad efteråret 1958. De fortæller den dramatiske historie om flere gårdbrande i Agtrupskov og en lokal håndværker, som blev mistænkt for pyromani. Beboerne i Agtrupskov fik noget at snakke om det efterår, da politi- og brandbiler fire lørdage i træk med udrykning drønede fra Kolding til sognet. Personerne på billedet er fra venstre Mathias Brødsgård, Hans Friis Juhl, Jørgen Damgård og Sofus Jørgensen. Navnet på drengen til højre kendes ikke. I årsskriftet fortæller Johannes Due om sin barndom og de første ungdomsår i Bjert og Agtrup i 1950’erne og 60’erne. Kendetegnende for tiden, som han husker den, var tryghed og overskuelighed. Hans Peter Jørgensen fortæller også historien om familien Henningsen, der gennem generationer drev Stenholtgård i Agtrupskov. I årsskriftet kan du også læse om arbejdet i arkivet og foreningens program for den kommende sæson.

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Foredraget er desværre aflyst!

 

Skamlingsbankeselskabet

Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole

Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.

Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 

 
 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty