Koster 100 kr plus evt forsendelse.

 

Bogen blev præsenteret ved et velbesøgt arrangement i centralskolens aula fredag den 12.oktober 2012.”Skoleliv i Bjert – fra landsbyskoler til centralskole” fortæller om skolevæsnet i Sdr. Bjert fra den første skolestue i kirkens våbenhus, tiden med de tre små landsbyskoler og frem til den nuværende centralskole.Ib Hansen, børne- og uddannelsesdirektør i Kolding Kommune, indledte præsentationen og salget af bogen.I bogen fortæller tidligere elever erindringer fra deres skoletid i landsbyskolerne og centralskolen, om både morsomme og mindre morsomme oplevelser med kammerater og lærere.

Tidligere og nuværende lærere og personale på centralskolen fortæller i bogen om deres oplevelse af hverdagen i en moderne folkeskole.Klip i gamle sognerådsprotokoller rummer interessante oplysninger om levevilkårene op igennem tiderne, om sociale forhold, politiske studehandler og magtkampe i det lille lokalsamfund.
Arkivet har stadigvæk et lille restoplag til salg. Har du allerede et eksemplar af bogen, er det måske en udmærket gaveide. 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

Undtagen når skolerne har fridage.

Foredraget er desværre aflyst!

 

Skamlingsbankeselskabet

Onsdag den 18. marts 2026 kl. kl. 19.00 På Sdr. Bjert Skole

Leder af Stadsarkivet i Kolding Lene Wul vil fortælle historien om Skamlingsbankeselskabet, som blev født i en malstrøm af begivenheder og i en tid, hvor skabelsen af den danske identitet voksede frem i kølvandet på nationale og folkelige bevægelser samt en række politiske strømninger, der skyllede henover Danmark.

Skamlingsbanken er et folkeligt og nationalt samlingssted, der gennem tiden har understøttet fællesskaber med udspring i blandt andet sprog, demokrati og danskhed.

Tilmelding til: Karen Marie Langhoff tlf. 61117932 eller Johannes Bogh tlf. 40194184.

 

 
 

CountVisits Plugin:
One or both data files missing or empty