”Gamle Knudsen”

Foredrag i en fyldt aula om
Karen Blixens ”gamle Knudsen”
For en fyldt aula på Sdr. Bjert Centralskole fortalte Lars Therkelsen torsdag den 23. januar 2014 historien om sin oldefar, Peter M. Aarup fra Agtrupvig. Som ung forlod han sin 3-årige datter og pigens mor i København for at tage til Afrika. Her fik han et eventyrligt men også dramatisk liv, og døde som en fattig mand på Karen Blixens farm i Kenya. Peter M. Aarup blev udødeliggjort som en væsentlig bifigur i Karens Blixens berømte erindringsbog Den afrikanske farm. Lars Therkelsen fandt i 2006 ved et tilfælde nøglen til historien om Peter M. Aarup og hans datter Anna Elisabeth. Den nu kendte historie ville ikke være fremkommet uden en meget stor indsats fra hjælpsomme personer i både Afrika og Danmark, herunder Sønder Bjert Lokalhistorisk Forening og Karen Blixen Museet i Rungstedlund 
Lars Therkelsen supplerede sin fortælling med at vise uddrag af originalbreve fra Peter M. Aarup, artikler i aviser, samt billeder fra det arbejde, der i 2012 førte frem til fundet af Peter M. Aarups gravsted i Nairobi


Bjert kalenderen 2021

Kalenderen kan købes nu i Rema 1000, SHELL-tanken eller i Bjert Gl. Brugs. Kalenderen kigger med billeder, nærmere på ”Det arbejdende folk” i Bjert Sogn. 

Prisen er kr. 50,00 


Bliv medlem og modtag indbydelser til arrangementer og foreningens årsskrift

OBS!
Husk at give foreningen besked når du får ny mailadresse. Hvis du fortsat ønsker at modtage nyhedsmail fra foreningen.

Lokalarkivet er åbent

torsdage kl. 15-17