65 til filmaften om det gamle Kolding
Foreningen fik en rigtig god start på den nye mødesæson 2013-14 med 65 deltagere til en filmaften i skolens aula. Lars Gregers Hansen, tidligere chefredaktør på Kolding Folkeblad,Lars Gregers Hansen viste og fortalte torsdag den 24. oktober sine egne DVD-film om Kolding i 30erne og om Kolding Miniby. I 1930erne optog en gruppe en smalfilm om Koldings virksomheder og livet i byen dengang. Det var i stumfilmens og de sort-hvide films tid. Filmen kom nu afdøde fotohandler Svend Jensen i hænde. Før sin død gav han Lars Gregers Hansen lov til at bearbejde filmen. Optagelserne i den færdige film er nu forsynet med tale og lyde samt suppleret med aktuelle optagelser, der - hvor det har været muligt - viser de samme steder og virksomheder i 2013. DVDen om Kolding Miniby viser i flotte billeder opbygningen af minibyen i  Geografisk Have, lige fra det første spadestik til og med indvielsen i sommeren 2012. Desuden fortæller og viser filmen også, hvordan de mange frivillige laver husene til minibyen, helt ned til de mindste detaljer.

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

Egebotøsen. En fantastisk barndom på plejehjemmet, Egebo

Onsdag den 25. september 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Elisabeth Bjerrum Madsen voksede op på Egebo, og hun holder et foredrag om en meget anderledes barndom. Beboerne var hendes legekammerater og bedsteforældre, og personalet lod hende være med i deres arbejde. Plejehjemmet var en kæmpestor legeplads med masser af spændende rum og ting at lege med.
Det handler også om et erhverv, som stadigvæk findes, men har undergået store forandringer